Historien

Ansalon er i kaos! Mørke magter lurer faretruende tæt på i øst. I vest er den ellers så stolte Solamiske ridderorden blevet svækket af interne magtkampe.

En lille gruppe af disse riddere ledet af Sir Michael er blevet landsforvist og skjuler sig nu i bjergene ved Palanthus.

Vores 4 venner, den gæve Ridder Brightblade, den mystiske ridderaspirant Zarain, Llaereles krigerpræsten og den listige troldmand Borat, er blandt disse der har sat sjælen i den Solamiske kode højere end ordene i den. Disse helte har gennem et samarbejde med Konklaven af Troldmænd opdaget et plot der truer Ansalons frihed fra en helt ny side.

Djævlen har set sig lun på Ansalon ja måske hele Krynn! Og ved hjælp af The Shrieking Violet Society agter han at indtage den kendte verden.

Efter at have set et faretruende syn fra fremtiden er de fire helte blevet sendt til Palanthus for at få flere oplysninger om The Shrieking Violet Society. Under denne mission fik heltene nys om en gammel mand der søgte efter en gruppe der passede på heltenes beskrivelse. Derefter tog det ikke gruppen længe at finde frem til manden der havde en spændende historie at fortælle.

Der findes et væsen, Maeldur Et Kavurik, der giver dæmoner og djævle kraften til at teleportere rundt mellem planer og steder. De højere magter havde vist Father Irynimas Sanuire som manden hed denne hemmelighed. Der ud over havde de gjort det klart for den gamle at hvis denne kraft kunne fratages dem, ville det være et alvorligt slag mod det onde. Den gamle fortalte også at de højere magter havde ledt ham til denne verden for at finde netop disse fire helte.

Med udsigten til at kunne forvolde stor skade på det onde indvilligede heltene straks i at hjælpe.

Uden meget andet at gå efter tog heltene til Sigil the city of doors for at undersøge sagen nærmere. Her mødte de Sir Michaels søster som skulle hjælpe dem på deres mission.  

I Sigil måtte heltene søge information på the Great Libary for at komme videre i deres søgen. Mellem bøger og skrifter fandt de det næste spor som ledte dem til port-byen Torch og videre til Daubei’s Obscure Woe. Her i en mørk og fugtig kælder fandt de Daru Ib Shamiq, en æld gammel Baernloth. Mod at heltene sværgede på deres sjæl at de ville befri væsnet fortalte Daru dem hvordan de skulle finde væsnet. Han fortalte dem om en grøn ædelsten - the Vuulge – som kan vise væsnets placering og som tillader at man kan tale til den på et sprog den kan forstå. Denne sten skulle nu ifølge Daru være i kløerne på en taner’ri ved navn Tapheon som skulle bo på det 348. lag af the Abyss i et fort kaldet the Fortress of Indifference. Daru var herefter ikke villig til at sige mere og beordrede heltene til at forlade ham.

Da heltene forlod Torch mødte de Oppinios Mar En night hag der truede med at sælge oplysninger om heltenes gøremål til anden side.

Efter at ha modtaget Darus oplysninger tog heltene tilbage til Sigil. Her blev Borat kidnappet af dæmoner og der blev krævet den løsesum at de andre helte sku fortælle hvad de vidste om Maeldur. Uden større problemer blev Borat dog genforenet med sine venner.

Herefter tog det ikke heltene lang tid at finde en portal til det 348. lag af the Abyss. Portalen var gemt i The Broken Bull i The Slags, den værste del af Sigilbydelen The Hive. Her Solgte en lettere forvirrende portvogter dem nøglen til portalen og et kort over deres destination.

Allerede efter deres ankomst til det ildevarslende Abyss mødte heltene modstand i form af et elefantlignende monster. Da dette væsen var ned kæmpet fortsatte heltene deres rejse gennem det uindbydende landskab mod deres mål, ligegyldighedens fæstning. På vejen mødte de igen modstand. Denne gang i skikkelse af en dæmonisk kæmpe edderkop der fik Zarain til at forsvinde for derefter at dukke op et andet sted. Resten af turen til fæstningen gik nemt.

Inde i fæstningen kæmpede heltene sig gennem mange farer til 4. sal. I et alienhivelignende rum måtte gruppen holde hvil da en meget udmattet Borat ikke kunne klare mere. Borats tilstand i løbet af natten blev ikke forbedret tvært i mod. Han var faldet i en dyb søvn og var ikke til at vække. Han havde fået feber og trods Llaereless magi var hans status ikke blevet bedre.

Under gruppens udforskning af 4. sal fandt heltene Dannik Jerrico en ranger der tilsyneladende lider af hukommelses tab. Da Dannik erfarede at heltene var efter det samme som ham, blev han en del af gruppen. Den nye gruppe fandt en portal der førte til det øverste rum i fæstningen. Her sad Tapheon på en grotesk trone af sammensmeltede skabninger. Efter en større kamp lykkedes det Heltene at overvinde dæmonen og finde the Vuulge. Med deres juvelen i deres besiddelse skyndte gruppen sig tilbage til Sigil.

Sir Brightblade fandt ud af at han kunne få juvelen til at vise vej til Maeldur og fik oplyst at den befandt sig på The Relentless på Maladomini et plan af baator.

Efter noget søgen fandt gruppen en portal der skulle fører dem tættere på deres mål. Det viste sig dog at heltene blev bragt til det rigtige plan, men ikke det rigtige sted. Heltene havnede nemlig i en gammel forladt mine. Her måtte de kæmpe sig i gennem muterede orker og gigantiske edderkopper og forhandle med djævle for at nå overfladen.

Vel ude af minen befandt gruppen sig i den tilsyneladende forladte by Maladomini. Heltene blev mødt af Reiana der fortalte dem om en kro i byen, hvor de måske ville kunne få hjælp i deres søgen. Kroens gæster virkede bange og på vagt næsten som om de var på flugt efter noget. Da heltene nævnte the Relentless blev folkene på kroen endnu mere ængstelige og ganske kort efter lød der en alarm om at the Relentless rent faktisk var i området. De fleste folk blev grebet af panik, mens andre løb til byporten for at deltage i forsvaret af byen. Heltene var selvfølgelig blandt dem der løb til byporten. Her var slaget allerede i fuld gang. En SOLAR forsvarede byen mod en stærk strøm af djævle. Heltene kastede sig ud i kampen, men fandt hurtigt ud af at slaget allerede var tabt. Forsvaret blev, trods hjælp fra en Solar, overløbet. Modvilligt indså Sir Brightblade at heltene havde en vigtigere opgave end at hjælpe byen og at det eneste de kunne gøre var at lade Solaren skaffe befolkningen nok tid til at flygte. Det ville også være en oplagt mulighed til at komme ind på the Relentless når dens besætningen var optaget af kamp.

Ved hjælp af en afledningsmanøvre af Zarain og lidt bluff lykkedes det gruppen at komme om bord på the Relentless.  Her tog det ikke gruppen lang tid at lokalisere Maeldur, men ikke uden at blive opdaget. I et desperat og hektisk kapløb nåede heltene hen til Maeldur. Her fortalte de Maeldur dens navn og at den kunne være fri. Maeldur udnyttede muligheden og teleporterede sig selv, Brightblade, Dannik, Llaereless og Isabel til floden Styx for at glemme alle navne.

Maeldur teleporterede sig dog ikke direkte ned i floden, men ca 200 meter over den. Dette gav heltene mulighed for at nå i sikkerhed ved at fortælle Maeldur deres navne inden den igen ville glemme dem. Denne flugt var dog ikke uden problemer for heltene havnede hver deres sted. Llaereless havnede i Paladines tempel i Palanthus, Dannik og Isabel havnede i Sigil og Zarain og Brightblade endte tilbage hos Sir Michael.

Krigen raser nu for alvor over Ansalon. Dragehæren er rykket helt frem til Throtyl Gap bedre kendt som Throt. Herfra laver de raids i Nightlund, men har også lavet små angreb i Solamnia. De Solamninske riddere er rykket frem til Vingaard Keep og prøver at holde de fremrykkende dragehære tilbage.

Sir Brightblade og Zarain er blev genforenet med Dannik og sammen med resten af Sir Michaels lille hær draget ud for at i smug at hjælpe de Solamiske riddere med at holde Dragehæren tilbage. På hærens march ud til slagmarken blev gruppen sat til at bevogte den sydligste flanke. Denne flanke var den der højest sandsynligt ville være mest udsat for angreb, det blev vurderet at en gruppe der kunne neutralisere dæmoner og djævles evne til at teleportere ville være det rigtige valg. Og det varede da helle ikke mange dag før gruppen mødte en patrulje på ti draconianere. Denne patrulje blev dog hurtigt nedkæmpet inden den kunne alarmere andre om den lille hærs tilstedeværelse.

En dag senere blev gruppen informeret om at Dragehæren var tilstede i et gammelt fort som enten var så gammelt at alle havde glemt det eller på mystisk vis var dukket frem. De Solamniske ridder havde også opdaget fortet og var på vej ud for at undersøge det. Spejderne der kom med oplysningerne om fortet fortalte at de Solamniske ridder ville gå i en fælde. Spejderne havde prøvet at advare ridderne, men var kun blevet mødt af foragt og trusler på livet. Sir Michael havde derfor besluttet at sende gruppen af sted for at hindre at ridderne gik i fælden. Da gruppen manglede deres healer fik de en cleric med til at hjælpe med sårene. Gruppen fik også tilbudet om at tage enten Rebecca, Isabel eller Cat med og da det var en mission der krævede en del stealth valgte de at bruge Cat.

Ridderne ville nærme sig fortet på den eneste mulige måde nemlig gennem en lille dal fra vest. På begge sider af denne dal lå der dog små overraskelser klar. Mod nord lå en gruppe draconianske bueskytter klar og mod syd stod tre katapulter klar til at bombardere ridderne. Gruppen valgte at dele sig op og tage begge stillinger ud eller gøre ridderne opmærksomme på deres tilstedeværelse. Det lykkes Dannik, Brightblade og clericen at nedkæmpe bueskytterne inden de kunne angribe ridderne. Zarain og Cat distraherede katapultmandskabet og gjorde ridderne opmærksom på faren. Gruppen ville så vende opmærksomheden mod fortet for at finde ud af, hvorfor Dragehæren var i fortet, da lyden af et jagthorn pludselige kunne høres i det ikke så fjerne. Dette horn bragte minder frem om Balans jackals. Gruppen var nu igen jaget af djævle. I et desperat forsøg på at nå deres heste så de kunne undslippe deres forfølgere stormede heltene afsted. Det lykkes dem kun lige at komme i sadlen inden jackalerne var over dem. Dannik gjorde alt hvad han kunne for at ryste jægerne af deres spor, men lige meget hjalp det. Heltene besluttede derfor at ride tilbage til Sir Michael hvor de kunne lave deres eget baghold. Vel tilbage i lejren og med bæsterne om ikke lige i hælene så tæt på at ankomme rapporterede de om deres situation. Sir Michael organiserede hurtigt bagholdet, men inden det kunne udføres skete der noget uforudsigeligt. Endnu en Solar materialiserede sig ud af det rene ingen ting. Med dyb og rolig stemme (noget der åbenbart ligger til Solarer) meddelte han at heltene med deres gøren og laden havde gjort djævle og dæmoner MEGET sure og at de nu ville gøre næste alt for at få fat i dem. Løsningen på problemet ville være, hvis heltene accepterede det, at Tyreal (Solaren) brugte et Wish på at få ALLE andre til at glemme at det var heltene der havde renset Maeldurs hukommelse. Uden megen tøven gik heltene med på planen og i et stort lysglimt blev den udført.

Da lysglimtet havde lagt sig red Llaereless ind i lejren. Han fortalte at han efter eventyret med Maeldur var kommet til templet i Palanthus. Her havde han opholdt sig i nogle dage hvorefter han var blevet eskorteret til lejren. Gruppen brugte noget tid på at finde ud af om jackalerne stadig var efter dem, men det stod hurtigt klart at de enten havde mistet færden eller helt havde opgivet jagten. Der gik dog ikke lang tid før nye problemer opstod. En scout kom ind i lejren og fortalte at der havde været hårde kampe ved en lille by kaldet Smalltown. Her havde De Solamniske riddere kæmpet mod Dragehæren og havde været overlegne. Oddsene havde pludselig ændret sig da fem kæmpe røde drager havde blandet sig og udraderet De Solamniske riddere. Sir Michael kaldte hurtigt sine officerer til krigsråd. For første gang siden heltene kom tilbage fra deres eventyr var de ikke med. Faktisk var der ikke så meget fokus på heltene mere som der var før Solaren var i lejren.

Efter mange timer i Sir Michaels telt blev krigsrådet hævet. Sir Michael sendte bud efter heltene og fortalte dem at som de nok vidste var denne udvikling meget uheldig. Sir Michael var dog heldigvis blevet bedt om hjælp fra fem tidligere Solamniske riddere som måske kunne skabe en smule balance i tingene. Ridderne var nemlig blevet kontaktet telepatisk af fem unge drager som blev holdt fanget. Det var riddernes opgave at hjælpe dragerne som til gengæld ville hjælpe i krigen. Ridderne havde prøvet at få hjælp af den Solamniske ridderorden, men Sir Duncan mente at hvis dragerne ikke ville hjælpe menneskeheden skulle de heller ikke hjælpe dem og at en hver der forsøgte ville være en forræder. Ridderne havde derfor søgt hjælp hos Sir Michael.

Det var nu heltenes opgave at hjælpe ridderne med at befri dragerne. Heltene skulle møde ridderne i Palanthus på kroen Den Gyldne Papegøje. På vejen til Palanthus stødte gruppen ind i en patrulje Draconianere som dog hurtigt blev ordnet. Sikkert fremme i Palanthus fandt heltene hurtigt kroen og fik kontakt med ridderne. Det lykkes dem også at få hyret et skib der kunne sejle dem til den ø hvor dragerne blev holdt fanget. Turen til øen skulle tage syv dage, men efter fire blev heltenes skib bordet af minotaurer. Efter en længere kamp lykkes det dog heltene i samarbejde med ridderne at overvinde piraterne og turen kunne fortsætte. På sjette dagen trak det op til storm og om natten brød den for alvor ud. Da det så sortest ud blev skibet ramt af et lyn og skibet gik ned. Det lykkedes heltene at holde sig samlede og de fik reddet sig op på nogle vragdele.

Udmattede og halvt bevidstløse driver heltene nu rundt på det åbne hav...

Efter en udmattende nat i det kolde hav vågnede heltene til lyden at havfugle og et kærkomment syn - I det fjerne kunne de skimte en vulkan. Med de sidste kræfter kæmpede de sig ind mod land. Ude af det kolde element fik gruppen under kyndig vejledning af Dannik lavet en lejr.

 Næste dag gik gruppe på opdagelse på hvad de anså for at være en ø. Et stykke inde i vildnisset på øst siden af øen fandt de en tilsyneladende forladt lejr. Efter at havde undersøgt lejren blev gruppen overrasket af en flok kæmpe gorillaer som gik til angreb. Dette viste sig næsten fatalt for Rebecca som kun med nød og næppe klarede konfrontationen. Herefter forsatte heltene videre langs vandet og fandt på sydvest kysten en naturlig havn beskyttet at høje klipper. I havnen lå et skib fortøjret. Skibets besætning stod dovent og så til mens små kobolter læssede skibet med bunker af hvad der lignede sten og jord. Kobolterne kørte vogne frem og tilbage mellem skibet og en stor port i vulkanens side. Besætningen var ikke mennesker men der i mod minotaurer, men ikke nogen heltene havde set før. Disse minotaurer havde nemlig blå pels.

Gruppen Sendte Zarain ud for at se nærmere på tingene og han så at der bag porten var en lang gang med dagslys for enden. Heltene besluttede sig for at sende Zarain op på kanten af vulkanen for at se nærmere på hvad der foregik inde i den.

Oppe fra kanten så Zarain først 4 lange huse og en mine. Herefter så han et kæmpe drage hoved hugget ud af sten. Herefter faldt hans opmærksomhed på fire menneskelignende skikkelser der var bundet fast til kors rundt om et kæmpe hul i kraterets bund. Bag dem så Zarain derefter en store skinnende drage der var lænket til jorden. En gruppe humanioder løste den ene fange, en kvinde, og slæbte hende over mod stendragehovedet. Zarain rapporterede tilbage til gruppen som straks gik i gang med at planlægge et angreb. Planen var at Zarain og Dannik skulle angribe en vagtpost med kæmpe armbrøster oppe på vulkankraterets kant, mens Darwin, Llaereless og Rebecca angreb gennem porten.

Det lykkes de to snigerer at liste sig ind på vagtposten og de tre andre at komme ind ad porten uden at blive opdaget. Herefter gik kampen for alvor i gang. Oppe på kanten fik Zarain og Dannik nedkæmpet vagtposterne og Zarain løb ned for at hjælpe de andre, mens Dannik hjalp oppe fra med velplacerede pile. Nede i krateret kæmpede Darwin mod en hel sværm at kobolter mens Llaereless fortsatte mod fangerne. Næsten nede fik Zarain øje på fem rød klædte personer. Han styrede hen mod dem og fandt hurtigt ud af at det var de fem riddere som de skulle hjælpe. Llaerless nåede hen til fangerne som var stærkt medtagede. Han indså straks at hans healende magi ikke ville hjælpe dem, der var noget andet i vejen med dem. Efter at havde funderet lidt over situationen kom der pludselig en draconianlignende skabning ud af munden på det store dragehoved. Han styrede lige mod Llaereless og på vejen kastede han en fireball mod ham. Det var dog ikke ild, men kulde Llaerless blev ramt af. Da Llaerless vendte sig for at se hvordan fangen havde klaret Frostballen var han væk, men i stedet stod der en skinnende sølvdrage. Den hvide draconianer vendte sig og løb tilbage til stendragehovedet, men nåede dog lige at rejse en stor mur af is for at stoppe eventuelle forfølgere. Samtidig lød der er kæmpe brøl fra hullet i bunden af krateret og en kæmpe rød drage skød som en pil op af hullet. Sølv dragen kastede sig op i luften og efter den røde.

Ved Zarain var han og ridderne ved at få overtaget så Kalarian, riddernes leder beordrede de andre fire til at hjælpe med at befri fangerne. Da to af dem ankom ved fangerne knækkede den ene af dem en wand der resulterede i en eksplosion af frost. Dette fik den næste fange til at få det meget bedre. Hun kunne også slippe fri og forvandlede sig til en drage. Hun åndede frost på den sidste fange før hun også kastede sig op i kampen i luften. Dannik var løbet tilbage til kæmpe armbrøsterne og var begyndt at skyde efter den røde drage der var sølvdragerne stærkt overlegen. Zarain, Kalarian og Darwin fik nedkæmpet de sidste af deres respektive fjender. Darwin løb derefter over for at hjælpe Llaerless med at befri den lænkede drage. Zarain og Kalarian løb ind for at hjælpe de sidste to riddere med at befri den fange der var blevet ført ind i dragehovedsbygningen, men på vej ind blev de mødt af de to riddere der kom løbende ud med fangen. Ridderne råbte at de skulle skynde sig at komme væk. De blev forfulgt af den hvide draconianer der kastede en masse magi efter dem. Det lykkes Llaerless og Darwin i fællesskab at befri den fangede drages hoved hvorefter at åndede frost på sin krop og sprang de sidste lænker. Oppe i luften var de tre drager begyndt at få et lille overtag. Den røde drage fornemmede et kommende nederlag og flygtede. Et eller andet inde i dragehoved bygningen havde foruroliget ridderne og dragerne, så to på hver drage flygtede alle nu i høj fart væk fra øen.